x

You are using an outdated browser. Please upgrade your browser to improve your ReverbNation experience.

Skullclub / Bio

SKULLCLUB ER KLAR MED NY PLADE "KLYNG DEM OP"

Punk-rockerne i Skullclub viser tænder på deres nye udgivelse "Klyng dem
op!"

Med titler som "Elefanter på en Mandag" og "Viva Ritalin" er stilen lagt
til kompromisløs punk-rock, som kun Skullclub udfører den. Lydbilledet på "Klyng dem op!" er skabt af
producerne Morten Husted og Søren Andersen og de har formået at få
live-energi og råhed til at smelte sammen på en måde der viser Skullclub
fra sin bedste side: Som et af landets bedste punk-rock orkestre.

Skullclub om "Klyng dem op!"

"Klyng dem op er vores hidtil stærkeste materiale, og vi har skabt noget vildskab og power, som andre danske bands ikke har.
Samarbejdet med Søren Andersen har givet sangene præcis det spark som vores musik skal udtrykke: - at vi skaber en fest publikum vil huske hver gang de hører os!
Stiv pibe og tandbeskytter"

Da Skullclub varmede op for Dropkick Murphys på Vega i januar fik bandet
en musikalsk velsignelse, da DMs Ken Casey udbrød - ”Finally a band that
sounds like something”... DM var tilmed så begejstrede for det nye
materiale, at de ønsker Skullclub som support næste gang de gæster
Skandinavien.

Der er med andre ord i den grad lagt i kakkelovnen for Skullclub i 2013.

Album-release på spillestedet Pitstop i Kolding d.6.april. 21.00

"Klyng dem Op!" kan findes her:

Spotify og Itunes d. 5 april
Forudbestilling på itunes d. 29 marts

Kolding-bandet SKULLCLUB lyder ikke som noget andet på den danske rockscene. Stilen er hård, energisk og upoleret rock, der er vævet sammen af elementer fra punk, rock og folk tilsat et touch af sing-along - det hele leveret med et heftigt drive og et umiskendeligt glimt i øjet.

De hårdtslående historier om hjemvendte krigsveteraner, folk på kontanthjælp, fordrukne søfolk, rockere og hooligans, leveres på et sprog, der veksler mellem modersmålet og engelsk. Der er ingen regler, bare det virker. Når man har lyttet sig fra åbneren ”Død og Kritte” henover ”Desperado”, ”Strandvasker”, ”(SO)cial” og til ”Toon Army”, så er man ikke i tvivl: SKULLCLUB er 100 % rock’n’explosion fra det danske fastland.

SKULLCLUB’s udtryk trækker på et vitalt genremiks, og sangene hamres af sted som uregerlige, højoktane punkrockviser. Bandet selv er især inspireret af navne som Skambankt og tidlig Dropkick Murphys, men SKULLCLUB lyder ikke som andre bands – de har i den grad fundet deres egen stil og plads i det danske rocklandskab!

Youtube: http://www.youtube.com/user/SkullclubDK

Band info:

I 2007 indspillede dengang SKULLCLUB MOTORSHOCK den første demo med fire numre, hvorfra tracket ”Hi-Fi Riot” var med i et DR2 program om den danske punkrockscene. Siden da har bandet været igennem navneforandring samt nogle udskiftninger af bandmedlemmer og tæller i dag: Troels Bjorholm (vokal) – Ollie Kanevil (bas) - Thomas Ebdrup (trommer) og Stoffer (guitar) - Morten Husted (Guitar/banjo).
Alle medlemmerne i SKULLCLUB har spillet i forskellige andre bands, hvor de enten var for rå i deres musiske udtryk eller for provokerende, hvad angår teksterne. Men Troels (tidligere forsanger i det succesfulde hardcore-band, Spitink Devils, som udkom på Diehard i sidste halvdel af 90’erne), Ole, Thomas og Christoffer har med SKULLCLUB fundet det helt rigtige fællesskab. Og efter et par års kreativ proces, hvor stilen nu er 100 % cementeret, er SKULLCLUB så klar med debut-ep’en Død og Kritte.

Ep’ens sidste track er bandets bud på en fan-sang til supporterklubben for Newcastle United FC. Ideen opstod, da Troels faldt i snak med et par Newcastle supportere på en pub i England i 2009. Han spurgte dem, hvad de syntes om ideen om et dansk bud på en hyldestsang - og det vakte begejstring… Udgangspunktet for ”Toon Army” var født.

Død og Kritte – EP
Release 4. november 2011
Mixet /produceret af Morten Husted i Outhouse Studio
Master: Torben Schmidt
Cover design: Nicolai Franzen
Bandfoto: Katja Michaelsen
Telefon: (+45) 61 27 53 57
Bandkontakt: skullclub@skullclub.dk

Manager:
Kontakt: phone: +45 2085 1360 - e-mail: booking@skullclub.dk

SKULLCLUB web:
http://www.skullclub.dk
http://www.myspace.com/skullclub.dk
http://www.facebook.com/SkullclubDK
http://www.youtube.com/user/SkullclubDK

General Info

Band Members
Troels - Vocals, Stoffer - Guitar, Ollie - Bass, Thomas - Drums, Morten - Guitar, Banjo, mandolin.
Artist Name
Skullclub
Home Page
http://www.reverbnation.com/skullclub
Active Since
01/10
Genres
Rock / Søsyg / Punk Rock

Contact Info

Location
Kolding, DK

Similar Artists

  • Dropkick Murphys
  • The Hellacopters
  • Skambankt
  • Misfits
  • The Pogues
Feedback